Nyheder30. december 2008

Mick Øgendahl: Siger nej

Den populære komiker har holdt sit nytårsforsæt fra 2008
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/mich-oegndahls-nytaarsforsa-jpg.jpg

Som standupper har Mick Øgendahl ordet i sin magt. Men nogle gange er ordene åbenbart løbet af med den populære komiker. Derfor var hans nytårsforsæt for 2008 helt klart:

- Det var, at jeg skulle lade være med at falde i grøften og begynde at bagtale folk til selskaber. Der er jo en tendens til, at man falder i, når snakken går, fortæller han.

Mick siger, at det er gået rimelig godt med at holde sit nytårsforsæt for i år. Så næste år vil han forsøge at fortsætte med noget godt, han allerede er begyndt på i løbet af i år:

- Det var, at jeg skulle lære at sige fra i tide. Det ender jo alligevel med, at man så må tage lorten på et senere tidspunkt, fordi man ikke har fået sagt klart nej fra start. Så det er jeg blevet bedre til, fortæller han.

Sponsoreret indhold