Nyheder13. januar 2009

Mick Øgendahl: Nomineret til en Robert

Komikeren er langt om længe ved at slå sit talent som skuespiller fast, og nu bliver han endelig anerkendt for det
Mick Øgendahl er blevet anerkendt med en nominering til en af de danske filmpriser
Mick Øgendahl er blevet anerkendt med en nominering til en af de danske filmpriser
 Foto: All Over

Den 35-årige og 1,69 meter lange/korte komiker er blevet nomineret af Danmarks Film Akademi til en Robert for sin birolle i "Blå mænd", som han i øvrigt selv har skrevet.

Filmrollerne har ikke ligefrem stået i kø for Mick Øgendahl, som ikke just har kunnet vælge og vrage, men nu ser det ud til, at han ved egen hjælp er ved at slå sit navn fast.

Først lavede han en slags kortfilm sammen med Kim Bodnia i forbindelse med sit show "Undskyld", og senest har han skrevet manuskriptet til "Blå mænd", som han fik en betragtelig birolle i.

Kæmper mod Mads Mikkelsen

Mick Øgendahl kæmper om prisen for årets mandlige birolle med Mads Mikkelsen for "Flammen og Citronen", Lars Brygmann for "Frygtelig lykkelig", Jens Jørn Spottag "To verdener" og Henrik Prip for "Dig og mig".

Uddelingen kommer til at foregå ved årets Robert-fest den 1. februar, der afholdes i Cirkusbygningen.

Sponsoreret indhold