Mick Øgendahl: Forelskelse kostede fortænderne

Mick Øgendahl mistede sine berømte fire fortænder som 18-årig.
- Jeg var dybt forelsket i en smuk pige og ville imponere hende. Derfor surfede jeg med rasende fart og med hovedet forrest ned ad en vandrutsjebane på Falster og knaldede mine fortænder ned i bassinets bund lige foran hende. Det var sgu ynkeligt og gjorde nas, fortæller film-aktuelle Øgendahl til Ekstra Bladet.
Mick var netop fyldt 18 år og var ikke længere dækket af sine forældres forsikring, så ikke nok med at ulykken kostede ham æren, han måtte også hive 30.000 kroner op af lommen for fire nye fortænder.
Mick Øgendahl debuterer som manuskriptforfatter i filmen "Blå Mænd", som har premiere mandag den 11. august. Han spiller også rollen som Dion, der arbejder på en genbrugsplads.