Nyheder1. oktober 2009

Michelle Obama: Mødte Margrethe

USA’s førstedame hilste pænt på Danmarks dronning
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/obama-hos-dronningen1-jpg.jpg
 Foto: Michael Medgyesi

Amalienborg slog i dag dørene op til en eksklusiv frokost for hele IOC-delegationen, som i disse dage har indtaget hovedstaden.

Det vrimlede med prominente hoveder, og midt i det hele stod dronning Margrethe og Michelle Obama, som så ud til at hygge sig i hinandens selskab.
Mens de 2 udvekslede en sludder for en sladder, brød de fra tid til anden ud i store grin.

Michelle Obama har blandt andet selskab af Oprah Winfrey, som også er inviteret til frokost på Amalienborg. Hun var lige ved at falde på den røde løber, men genfandt heldigvis hurtigt balancen, inden det gik helt galt.

Inden festen gik i gang, lød brandalarmen, og store røde brandbiler kom farende. Heldigvis var det falsk alarm, så Margrethes komsammen kunne fortsætte som planlagt.

Sponsoreret indhold