Nyheder28. januar 2014

Michéle Bellaiche: Skæv på skærmen

TV-værten småpanikkede for rullende kamera – se det her
Se klippet, hvor Michéle Bellaiche bliver skæv mens hun er på skærmen
Se klippet, hvor Michéle Bellaiche bliver skæv mens hun er på skærmen
 Foto: Thomas S. Laursen



På live TV kan alting ske. Det kan Go' Aften Danmark-værten Michéle Bellaiche bevidne.

I forbindelse med premieren på den danske film "Klassefesten" med Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen havde Michéle Bellaiche de tre skuespillere i studiet.

TV-værten havde sørget for, at der var heliumballoner i studiet. Hun ville lokke skuespillerne til at sige noget med "helium-stemmer" - nøjagtig, som de gør i filmen.

Michéle Bellaiche: Erstatter 19-årig modelbabe

Det viser sig at være meget nemt. Både Kopernikus, W. Berthelsen og Lyby suger helium i lungerne og taler derudaf, men pludselig vender de bøtten, og beder Michéle Bellaiche om at tage en ordentlig mundfuld helium.

Michéle Bellaiche lod sig overtale, men virkningen af helium var ikke noget hun brød sig om.

- Nej, hvor er det mærkeligt. Det her, kan jeg ikke lide. Jeg bliver helt skæv, lyder det med Anders And-stemme fra den beklemte TV-vært.

Se eller gense Michéle Bellaiche i panik her.

Michéle Bellaiche: Flytter sammen med Kasper Daugaard

Grunden til, at Michéle Bellaiche føler sig skæv, forklarer Nicolaj Kopernikus:

- Helium presser alt ilten ud af lungerne, så man kan blive helt enorm svimmel. Anders besvimede faktisk, da vi lavede det og gik rundt og var helt høj på helium, fortæller Nikolaj Koppernikus til go.tv2.dk.

I begyndelsen af februar er der premiere på filmen "Klassefesten 2 - Begravelsen", som også har Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus i hovedrollerne.


Sponsoreret indhold