Nyheder1. marts 2011

Michèle Bellaiche: Brød sammen

Den populære tv-vært springer ud som grædende jordemoder, når hun i aften er med i et nyt program
Af af
Michèle Bellaiche blev udfordret, da hun i 3 måneder var i lære som jordemoder
Michèle Bellaiche blev udfordret, da hun i 3 måneder var i lære som jordemoder
 Foto: All Over

Hun plejer at sidde trygt i sin stol på Københavns Hovedbanegård og interviewe ugens hovedpersoner.

Men i 3 måneder havde Michèle Bellaiche et ekstra job ved siden af Go'aften Danmark-tjansen.

Hun medvirker i det nye program På dybt vand, hvor hun prøver at arbejde som jordemoder.

Læs også: Michèle Bellaiche: Fik et nyt liv

Og det var noget af en udfordring for den ellers altid så smilende pige.

- Jeg har altid tænkt, at det måtte være det mest meningsfulde job, men jeg har også tænkt, at det var noget, jeg slet ikke ville egne mig til. Men det var så præcis det job, de ville have mig ud i, og da programmet hedder På dybt vand, tænkte jeg, at det ville jeg i hvert fald komme. Jeg må faktisk sige, at det er med en vis stolthed, jeg sidder her i dag og har et lidt andet forhold til blod og moderkager og den slag, forklarer Michèle til Billed-Bladet.

Se også: MICHÈLE BELLAICHE: HYGGER MED HANS

Den 38-årige vært kunne ikke holde tårerne tilbage, når kvinderne lå med veer.

- Jeg græd simpelt hen, når de havde veer, hvilket kom helt bag på mig. Jeg har ellers ikke nemt til tårer. Men jeg græd over, at de havde så ondt, og jeg ikke kunne få de smerter væk, afslører hun over for Billed-Bladet.





Sponsoreret indhold