Nyheder13. februar 2010

Michala Kjær: Fuld opbakning til Remee

Millionærarvingen forsikrer om, at hun støtter sin kæreste, selvom hun var til modeshow i stedet for X-Factors liveshow i går
Michala Kjær var ikke i studiet under X-Factors første liveshow i går aftes
Michala Kjær var ikke i studiet under X-Factors første liveshow i går aftes
 Foto: Michael Medgyesi

Når man er ung, smuk og kendt, er man ofte ombejlet fra mange sider, således også Michala Kjær, der fredag aften måtte vælge mellem modeshow hos sin absolutte yndlingsdesigner eller TV-showet, hvor hendes kæreste er dommer.

Valget faldt ikke ud til kærestens fordel, men alligevel forsikrer Michala Kjær, at hun skam bakker fuldt ud op om Remee.

- For mig var det vigtigt, at han her første gang, da alt er lidt hektisk, fik mulighed for 100 procent at have fokus på sine deltagere. Remee har behov for at få ro til at koncentrere sig, forklarer hun til Ekstra Bladet, men indrømmer samtidig, at der også var spændende alternativer til talentkonkurrencen.

- Jeg var til modeshow hos Karen by Simonsen i Forum. Hun er en af mine absolutte favoritter blandt designere, for hun laver noget tøj, jeg er helt vild med. Modeshowet sluttede 19.30, og alene af den grund ville det have været umuligt at nå ud i Danmarks Radio til tiden. I stedet skyndte jeg mig hjem og så hele showet på tv, for selvfølgelig glædede jeg mig da hele fredagen til at se Remee og hans deltagere på skærmen, siger 20-årige Michala Kjær.

Der har ellers den seneste tid været små rygter omkring knas i forholdet mellem Danmarks hotteste kendispar, men de har altså ikke noget på sig, ifølge Michala Kjær selv.

Sponsoreret indhold