Nyheder4. december 2008

Michala Kjær: Blød pakke

Millionarvingen smyger sig kropsnært på talrige fotografier i årskataloget for designvirksomhed
Michala Kjær - stenrig og smuk - også på billeder
Michala Kjær - stenrig og smuk - også på billeder
 Foto: Christian Friis

Michala Kjær, den 19-årige datter af Janni og Christian Kjær, er florlet blikfang i årskataloget for designvirksomheden Erik Bagger A/S. Her slænger millionarvingen sig i eget, kropsnært tøj eller med uglet latina-hår og sovekammerøjne.

Grunden er den simple, at Michala Kjær de sidste to et halvt år har været kæreste med Frederik Bagger, som ad åre skal arve sin fars biks. Den har specialiseret sig i eksklusive effekter til en perfekt borddækning - deriblandt også de Georg Jensen-sølvskeer, som Michala Kjær blev født med i munden. Og for at gøre sin svigerfar en kæmpe tjeneste, stillede Michala altså op til fotografering.

- Det var da skægt at være model, men det er ikke noget, jeg har tænkt mig at fortsætte med, siger Michala Kjær, da SE og HØR møder hende i Allerød.
Her fortæller hun også, at hun langt hellere ser sig selv som rejsende indkøber af lækkert tøj til det danske marked.

Michala og Frederik bor sammen i København, hvor de har to bittesmå hunde. De ler meget sammen - for eksempel, når den mindste af hundene laver "noget" på gulvet.

Læs et eksklusivt interview med Michala Kjær i SE og HØR, hvor hun fortæller om sin guldbeslåede hverdag.

Sponsoreret indhold