Nyheder22. oktober 2009

Michael Laudrup: Sagde nej til Spanien

Danmarks største fodboldstjerne gennem tiderne kunne ikke blive enige med Atletico Madrid og er stadig arbejdsløs som træner
Michael smiler, men han og familien skal ikke tilbage til Madrid
Michael smiler, men han og familien skal ikke tilbage til Madrid
 Foto: All Over

Først havde han succes på landsholdet sammen med Morten Olsen. Så tog han til Getafe og opnåede stor succes. Siden var der mange penge at hente i CSKA Moskva, men det skortede stærkt på sportslige resultater. Og siden har han været arbejdsløs.

Og det bliver han ved med at være. I alle tilfælde kunne han ikke blive enig med den spanske storklub Atletico Madrid om hverken arbejdsbetingelser eller løn.

Ikke fordi Michael Laudrup mangler penge. Dem tjente han masser af, da han var aktiv spiller.

Og måske derfor var tilbuddet fra den madrilenske klub ikke godt nok til den forvænte danske træner.

Her til aften blev det bekræftet, at manden, der skal slæbe den skrantende klub ud af deres sportslige dynd, ikke bliver danske Michael Laudrup.

Laudrup har aldrig selv lagt skjul på, at han og ikke mindst hans familie er utrolig glade for Madrid, og at de med glæde flytter tilbage dertil. Også selv om hans sportslige ambitionsniveau sikkert havde Real Madrid øverst på listen.

Nu kan han så gå og håbe på, at kongeklubben henvender sig en dag. Og har penge nok til at friste ham.

Sponsoreret indhold