Nyheder19. marts 2009

Michael Laudrup: Lejlighed til ungerne

Spartak-træneren køber endnu en lejlighed i København, så Andreas og Rebecca kan bo standsmæssigt
Familien Laudrup har erhvervet sig endnu en lejlighed i København
Familien Laudrup har erhvervet sig endnu en lejlighed i København
 Foto: All Over

Når nu storebror har fået én, så skal de to "små" selvfølgelig også have.

Michael og Siw Laudrup har investeret nogle af de mange millioner, som den tidligere fodboldhelt tjener på at træne det russiske storhold Spartak Moskva. Sammen har de købt endnu en lejlighed, denne gang i det Indre København, hvor de har betalt 3,35 mio. kroner for en 145 kvm stor, 4-værelses lejlighed.

Ifølge Ekstra Bladet er den primært købt, så parrets to børn, Andreas, 18, der som fodboldspiller er tilknyttet FC Nordsjælland, og 15-årige Rebecca kan deles om den. Tidligere på året fik Mads, der er Michaels søn fra hans første ægteskab, en penthouselejlighed på Østerbro at boltre sig i.

Laudrup-familien nyder godt af, at boligmarkedet har det svært i øjeblikket. Lejligheden, de har investeret i, var oprindeligt sat til salg for fire mio. kroner, men prisen blev altså presset ned, så familien kan glæde sig over en besparelse på mere end 600.000 kroner.

Sponsoreret indhold