Nyheder13. marts 2009

Michael Jackson: Udvider afskedsturné

Billetterne til popidolets afskedskoncerter blev revet væk, så nu øges antallet til hele 50 koncerter
Michael Jackson ved pressemødet, hvor han afslørede sine comeback- og afsekdskoncerter
Michael Jackson ved pressemødet, hvor han afslørede sine comeback- og afsekdskoncerter
 Foto: All Over

Det tog kun 18 timer at sælge de 360.000 billetter til Michael Jacksons planlagte koncerter på O2 Arena i London.

Derfor har "King of Pop" besluttet at udvide koncertrækken, så flere fans får mulighed for at tage afsked med deres idol … Hvis de altså kan komme igennem på telefonen til salgsstederne.

Når de 50 koncerter er afholdt, har mere end en million glade tilskuere overværet en af verdenshistoriens største musikbegivenheder.

Og hvis Jacko genopstår, fordi staklen er i pengenød, skulle der være en lille chance for, at han kan få smør på brødet i fremtiden.

De dyreste billetter koster nemlig ikke mindre end 6325,- danske kroner …

Michael er da også meget begejstret ifølge hans egen hjemmeside.

Ud over at det giver lidt på bankbogen, så kan sangeren også bryste sig af, at han har sat flere rekorder: Flest publikummer i én by til én kunstner, og så slår han også Princes gamle rekord med 21 udsolgte koncerter på O2 Arena.

Mon ikke Michael Jackson også slår Frank Sinatras uofficielle rekord i flest afskedskoncerter.

Sponsoreret indhold