Nyheder8. juli 2009

Michael Jackson-showet: Makabert cirkus

Topredaktør sviner mindehøjtideligheden i Staples Center til
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/michael-jackson/makabert-cirkus2-jpg.jpg
 Foto: All Over

Børnemishandling, reklamestunt og fuldstændig fejlplaceret. Den britiske redaktør Gordon Smart er langtfra imponeret over Michael Jackson-mindehøjtideligheden i går aftes.

- Det var ikke en mindeceremoni for et popikon eller den bedste entertainer, verden nogensinde har set. Det var en påmindelse om, hvorfor Michael Jackson blev en frygtelig ulykkelig og ensom mand, der levede et fuldstændig bizart liv. Det var et makabert cirkus, indleder han sin revsende leder i dagens The Sun.

Han er især forarget over, at børnene blev slæbt med og ikke mindst blev udstillet for hele verden, når nu deres far så længe har forsøgt at holde dem skjult fra offentlighedens søgelys.

- Paris så ikke tilpas ud, og hvad der er endnu vigtigere, lignede hun ikke en, der var i stand til at holde en tale, sprutter Gordon Smart.

Han langer blandt andet ud efter Brooke Shields, som han mener brugte taletiden til at promovere sin egen karriere. Ligesom basketballspilleren Magic Johnson, der flere gange nævnte fastfoodkæden Kentucky Fried Chicken, gjorde flere af talerne ifølge den forargede redaktør for meget reklame for forskellige firmaer.

- Under det syge show, der var Jackos mindehøjtidelighed, gik det til min store skuffelse op for mig, at Kongen af Pop aldrig fik muligheden for at få sit storslåede sidste tæppefald i London, slutter en tydelig trist Gordon Smart sit vrede indlæg.

Sponsoreret indhold