Nyheder7. juli 2009

Michael Jackson: Nye billeder af børnene

En ven af stjernen har frigivet et foto, hvor man rigtig kan se, at Prince Michael, Paris og Blanket er helt almindelige børn … næsten
Michael Jackson
Michael Jackson
 bagest til højre

Michael Jacksons 3 børn og deres fremtidige liv er noget af det, der er kilde til allermest interesse, nu hvor deres far er død.

Mens han var i live, kunne alle følge med i og undres over, hvordan stjernen lod de stakkels poder indhylle i diverse klude og masker, så offentligheden ikke kunne identificere dem.

Men nu har Jacksons ven frigivet et foto af de 3 helt uden masker, hvor man tydeligt kan se, at der er tale om 3 kønne og helt normalt udseende børn, der til gengæld ikke har de store spor efter deres faders afroamerikanske rødder.

Billedet er taget den 27. november i fjor og viser familien Jackson sammen med Mohamed Hadid og hans 2 børn i et af Hadids huse i Bel Air.

Michael Jackson havde angiveligt planer om at købe Hadids hus, men bestemte sig i stedet for at leje en af samme mands andre boliger i Holmby Hills. Det hus, som stjernen rent faktisk boede i, da han døde.

Striden om, hvad der skal blive af 3 dejlige unger, er stadig i fuld gang. Det vides ikke, om Michaels mor får lov til at beholde dem, eller om de 2 ældstes mor Debbie Rowe har tænkt sig at kæmpe for at få sine 2 biologiske børn tilbage.

Sponsoreret indhold