Michael Jackson: Kisten er væk
Michael Jackson er væk. Ikke kun er han død, men hans guldbelagte kiste, der efter mindehøjtideligheden i det centrale Los Angeles kørt af sted med en ligvogn, er ikke som ventet blevet kørt til Forest Lawn Cemetary i Hollywood Hills.
Det var ellers her, hans lig blev opbevaret indtil verdens i aftes tog en rørende afsked med pop-ikonet sammen med familien, venner, kolleger og fans. Så alle troede, at det var netop på den kirkegård, han skal begraves. Men efter højtideligheden er kisten sporløst forsvundet.
Nu er der nye spekulationer om, at popstjernen vil blive kørt til Neverland i Santa Barbara, hvor han på et senere tidspunkt kan blive begravet. Det var tidligere planen, at han skulle begraves på ranchen, hvor han boede frem til 2005, men familien kunne ikke få tilladelse til at begrave ham på privat jord.
Det fremgår desuden af Jacksons dødsattest, som netop er blevet offentliggjort, at Forest Lawn Cemetery kun var et midlertidigt opholdssted for liget