Nyheder3. august 2009

Michael Jackson: Hans mor har fået børnene

En dommer har bestemt, at Katherine Jackson skal være værge for popstjernens 3 børn
Katherine Jackson tog sig kærligt af Michaels børn ved begravelsen
Katherine Jackson tog sig kærligt af Michaels børn ved begravelsen
 Foto: All Over

Det er netop blevet afgjort, at det bliver bedstemoderen, 79, der får ansvaret for Jackson-børnene.

Lige siden Michael Jacksons død den 25. juni har det været usikkert, hvad der skulle ske med hans 3 børn, Prince Michael, 12, Paris, 11, og Prince Michael II, 7.

Nu er det omsider afgjort ved en domstol i Los Angeles, at det altså er børnenes farmor, der løber af med forældreretten.

Den biologiske mor til de 2 ældste, Debbie Rowe og Katherine Jackson skulle ifølge kilder hele tiden have været enige om, at børnene skulle bo hos deres bedstemor. Èt var de 2 dog uenige om, nemlig hvorvidt Michaels far, Joe, 80, skulle have lov til at have kontakt med børnene eller ej.

Med dommen er det også blevet slået fast, at Katherine vil modtage et månedligt bidrag fra sin søns dødsbo. Hvor meget er endnu ukendt.

Børnenes mor Debbie modtager ikke penge ud over det beløb, hun allerede havde aftalt med Michael Jackson, mens han endnu levede.


Sponsoreret indhold