Nyheder30. juni 2009

Michael Jackson: Hans mor får forældremyndigheden

Frem til august skal Prince, Paris og Blanket bo hos farmor
79-årige Katherine Jackson forlader retten, efter hun er blevet tilkendt forældremyndigheden over sønnens børn
79-årige Katherine Jackson forlader retten, efter hun er blevet tilkendt forældremyndigheden over sønnens børn
 Foto: All Over

Højesteret i Los Angeles besluttede i går, at den 79-årige Katherine Jackson skal have den midlertidige forældremyndighed over Michael Jacksons efterladte børn, Prince, 12, Paris, 11, og Blanket, 7.

Børnene har boet hos hende, siden Michael Jackson 50 år gammel døde i sidste uge.

Den endelige beslutning tages imidlertid først ved en høring den 3. august.

Jackos tidligere hustru Debbie Rowe, som han var gift med i 3 år, og som er mor til de 2 ældste, har allerede udtalt, at hun ikke ønsker forældremyndigheden. Den yngstes mor er ukendt.

Advokater mener dog, at hun ville have gode chancer for at få forældremyndigheden, men får hun de tanker, skal hun ikke forvente, at det bliver uden sværdslag fra familien Jacksons side.

- Michaels børn elsker deres farmor og har det allerbedst sammen med hende, siger familiens advokat, Londell McMillan.

Sponsoreret indhold