Nyheder6. august 2009

Michael Jackson: Fund af mystisk blodig skjorte

I popkongens garderobe hang en dameskjorte gennemvædet af blod
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/michael-jackson/michaeljpixet-jpg.jpg

En blodindsmurt dameskjorte er blevet fundet i Michael Jacksons garderobe. Det var en billig hvid dameskjorte, der stadig havde en $3,99-prismærke siddende på.

Topadvokaten Craig Silverman udtaler, at det er helt utroligt, at tøjgenstanden ikke for længst er blevet fjernet af politiet, som for nylig gik ind i den afdøde popkonges hjem for at lede efter beviser på en mulig forbrydelse i forbindelse med hans død den 25. juni.

Skjorten ser ud, som om den har været brugt til at tørre blod op med, men en talsmand for Los Angeles Police udtaler, at hun ikke ved, hvorfor den ikke er blevet taget med.

Mor Jackson er sikker på, at sønnen blev myrdet

Der har været masser af spekulationer om Michael Jacksons pludselige død, og som altid er spekulationsteorierne både mange og farverige. Lige fra et planlagt mord fra livlægens side til den helt brogede, der fortæller, at Michael slet ikke er død alligevel.

Så kan han gemme sig sammen med Elvis, John F. Kennedy og Loch Ness-uhyret, som også alle lever i bedste velgående ifølge konspirationstilhængerne.

Michaels mor Katherine er dog sikker på, at hendes søn blev myrdet af lægen dr. Conrad Murray.

Sponsoreret indhold