Nyheder10. november 2009

Michael Falch: På druk igen

Men det er kun i en rolle i ”Manden med de gyldne ører”, hvor han spiller sig selv
Michael Falch spiller sig selv i Nikolaj Steens "Manden med de gyldne ører"
Michael Falch spiller sig selv i Nikolaj Steens "Manden med de gyldne ører"
 Foto: Thomas Laursen

Michael Falch lægger ikke skjul på, at han er ædru alkoholiker.

I 8 år har han ikke rørt sprut, og han tager sågar ud og holder foredrag om, hvordan alkoholen var ved at få ham til at gå helt ned, og om, hvordan han kom igennem sin beslutning om definitivt at stoppe drikkeriet.

Nu er han på druk igen. I DR2's nye satireserie "Manden med de gyldne ører" spiller han sig selv i en rolle som musikeren, der går på valsen igen, efter at han er blevet fyret fra pladeselskabet.

- Det er en chance for at vise, at jeg er fuld af overskud i dag. At jeg kan gøre grin med mig selv. Det er også øvelse. Skuespillet er min lille elskerinde. Vi ses ikke altid så meget, som vi burde. Den Michael Falch, man ser på TV, er Michael Falch, som han var i 90'erne, siger han til B.T.

- Det er 7-8 år siden, jeg stoppede med at drikke og ryge. Ædruelighed skal passes. Det er en daglig opgave, siger Michael Falch.

"Manden med de gyldne ører" vises i morgen aften kl. 20 på DR2.

Sponsoreret indhold