Nyheder17. november 2009

Mia Jexen: Færdig med stoffer

”2900 Happiness”-skuespilleren blev alvorligt skræmt, da hendes figur fik en overdosis
Det var nok for Mia Jexen at spille en pige med en overdosis - nu skal hun aldrig prøve det selv
Det var nok for Mia Jexen at spille en pige med en overdosis - nu skal hun aldrig prøve det selv
 Foto: All Over

Den 25-årige skuespiller Mia Jexen kommer nok aldrig til at eksperimentere med stoffer hjemme i privaten. Det kan hun takke sin rolle som Freja i "2900 Happiness" for.

Hun fik nemlig en ordentlig forskrækkelse, da hun spillede overdosis-scenerne tilbage i 1. sæson.

- Den oplevelse blev jeg selv ret skræmt over bare at spille. Det var virkelig ubehageligt og utroligt rystende, afslører skuespilleren til tjekTV.dk og forklarer:

- Og de efterfølgende scener, hvor Freja er indlagt med slanger alle vegne, blev faktisk ikke optaget i studiet, men på et rigtigt hospital. Så bare det at ligge der i hospitalssengen med hele lugten af hospital fik jo en til at føle sig rigtigt syg. De scener påvirkede mig faktisk meget, men jeg lærte også rigtigt meget af dem, fortæller Mia Jexen.

"2900 Happiness" synger på sidste vers. I denne uge vises de allersidste afsnit af den 3. sæson, som også bliver den sidste.

Sponsoreret indhold