Nyheder22. september 2008

MGP-vinderne: Vi elsker vilde piger

De to brødre, Mattias og Marcus, fra Hellum ved Brønderslev har en drøm om at blive berømte og feterede
Af af
"The Johanssons" sammen med dansepigerne Maja Simonsen og Anne Boe Steen
"The Johanssons" sammen med dansepigerne Maja Simonsen og Anne Boe Steen
 Foto: Hans Bølcho

Selv om de endnu er en smule generte, har lørdagens suveræne MGP-vindere, "The Johanssons", allerede store planer for fremtiden. De vil være berømte - og foreløbig har de da nu taget det første skridt.

- Det må være fedt at blive berømte og komme ud og optræde for en masse vilde piger. Det er lige det, vi drømmer om, siger de to brødre fra Vendsyssel.
Mattias, der er 13 og, og lillebror Marcus, som fylder 12 år på lørdag, kan stadig ikke helt fatte, at de vandt MGP'et - endda med lutter maksimumpoint fra hele landet.

- Det var stort, men meget overraskende, for alle sangene var gode. Jo mere, vi hørte dem, des mere nervøse blev vi for, om vi overhovedet kunne klare os op blandt de fem bedste, siger brødrene, da SE og HØR møder dem på hotellet i Århus søndag formiddag.

Selv om Mattias og Marcus godt kan være uvenner, er de også gode til at arbejde sammen om at skrive sange. MGP-nummeret, "En for alle, alle for en" er blot én af de mange sange, de har skrevet.

De har nu heller ikke deres musikalske talent fra fremmede. Både deres mor og far spiller i forskellige rockbands.

Mød "The Johanssons" i SE og HØR på torsdag

Sponsoreret indhold