MGP-BERØMMELSEN

Succesen skyldes næppe sangenes høje kvalitet. Snarere er forklaringen den, at TV sælger en drøm. Hvilke raske unger sidder ikke og tænker: Tænk, hvis det var MIG, der var stjernen. MIG, der blev hvinet af. MIG, der kom i TV og i ugebladene.Jeg skal være den sidste til at bebrejde nogen, at de formidler stjerne-drømme. Og der er al mulig grund til at ønske Danmarks Radio tillykke med den store succes, som MGP har udviklet sig til.Men der også et ansvar at leve op til. For nok markedsføres vinderne som voksne stjerner, men de er altså kun børn.Børn, for hvem det kan være noget af en brat opvågnen, når berømmelsen pludselig er væk. Når kameraerne er slukket, og bladene skriver om nogle helt andre.Og det går - tro mig - hurtigt. Hvad laver for eksempel MGP-Anne i dag? Razz? Eller for den sags skyld vinderne fra de efterhånden utallige talentkonkurrncer? Ja, de fleste er fuldstændig forsvundet.Sådan er betingelserne, og det kan ikke være anderledes. Men så er det desto mere vigtigt, at både TV og forældre får fortalt disse børnestjerner, at berømmelsen er sjov, men ganske flygtig.Samt at hverdagen med usvigelig sikkerhed vender tilbage. Og at dén - til syvende og sidst - er det vigtigste og det, en 13-årig bør satse på.