Nyheder12. juni 2002

Mette-Marit: i Mozambique

Al begyndelse er svær, hedder det sig. Men for den 29-årige norske kronprinsesse Mette-Marit var startskuddet på hendes og 29-årige kronprins Haakons officielle tur til Mozambique særlig svær, hvor prinsessens flyskræk kom til udtryk for fuld udblæsning. Var begyndelsen således svær, så blev turen rundt i det ludfattige afrikanske land så meget desto mere en succes om end fyldt med store kontraster. Det ene øjeblik som prominente gæster på landets fineste hotel i overdådig luksus. Det næste som besøgende på en række hjælpeprojekter,
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/842227ac7d0b4591bb2267bcb96768b8.jpg

som blandt andet får støtte med penge fra kronprinseparrets humanitære fond. Det var tydeligvis besøgene hos den sult-, hiv- og aidsplagede befolkning, der gjorde størst indtryk hos kronprinseparret. Den glæde og optimisme, som de hårdt plagede mennesker gav udtryk for, smittede lynhurtigt af på parret, som virkede langt mere afslappede end længe set. Aldrig så snart havde prinsessen sat fod på afrikansk jord, før hendes angst under flyrejsen forsvandt som dug for solen. Til stor fornøjelse for tilskuerne kastede hun sig sågar ud i en svingom med kunstneren Malangatana, da hun og Haakon besøgte et kulturcenter. Derefter var stilen lagt, og resten af turen foregik uden ret mange royale dikkedarer.

Sponsoreret indhold