Så du med i aftes, da TV 2 viste den hjerteskærende dokumentar 'Dem vi var' om ægteparret Mette Line og Kristian Boserup, hvis familieliv blev slået i stykker, da Kristian i februar 2014 blev ramt af en blodprop i hjernen. Efter ti dage i koma vågnede han op og var en forandret mand.
Fra at have haft egen virksomhed i reklamebranchen og et dejligt familieliv med hustruen Mette Line og børnene Cyron og Celeste i familiens hus i Lyngby nord for København skulle Kristian begynde helt forfra. Han har været i kontakt med 24 forskellige hospitaler og institutioner i forbindelse med, at han skulle genoptrænes og lære alt på ny.
Læs også
Mette Line forlod sin syge mand: Sådan går det dem i dag
Og her mere end to år efter ulykken er han stadig ramt af lammelser og går med stok, lider af koncentrationsbesvær og en række andre eftervirkninger, som han aldrig kommer sig over, efter at blodproppen ramte ham. Også Kristians personlighed ændrede sig på grund af blodproppen. Og det ændrede på hans forhold til hustruen Mette Line og på hendes syn på sin mand. - Han var ikke længere den mand, jeg forelskede mig i, sagde hun i udsendelsen. Efter svære overvejelser valgte hun at forlade Kristian og flytte for sig selv sammen med børnene.
Læs også
Mette Line forlod sin syge mand: - Jeg føler skyld hver dag
Kristian havde det i begyndelsen meget svært med Mette Lines beslutning. - Jeg følte mig sablet ned og røvrendt, da Mette Line fortalte, at hun ville skilles. Det har taget mig lang tid og mange samtaler at acceptere og forstå det, men i dag er jeg helt på hendes side, siger Kristian til ugebladet Ude & Hjemme. I dag bor Kristian i en handicapvenlig bolig tæt på Mette Line og børnene. Og på arbejdsfronten er der også godt nyt for den tidligere travle selvstændige erhvervsdrivende. Han har fået et fleksjob hos jam.dk, hvor han arbejder 18 timer om ugen inde for sin gamle branche, reklamebranchen, skriver
Ekstra Bladet. Her laver han forefaldende grafisk arbejde. Han kan dog ikke - som før hjerneblødningen - have skrappe deadlines og han har brug for pauser og for at kunne trække sig og være lidt for sig selv. Nogle mennesker betegner ham som 'heldig', fordi han er kommet så langt efter hjerneblødningen. Men det er Kristian ikke enig i: Nej, jeg er fandeme ikke specielt heldig. Jeg har en skade oppe i mit hoved, som jeg ikke kan slippe af med, og jeg har en fysisk skade, som jeg heller ikke bare lige kan slippe af med. Jeg har faktisk rigtigt mange problemer, siger han til
Ekstra Bladet.