Nyheder21. oktober 2014

Mette Fugl: Jeg græd i et år

Den garvede journalist trivedes ikke uden for jobbet
Af af
Mette Fugl havde svært ved at se TV Avisen, efter hun var stoppet i DR
Mette Fugl havde svært ved at se TV Avisen, efter hun var stoppet i DR
 Foto: Claus Poulsen



Hun har arbejdet på DR i en halv menneskealder. Men da arbejdet begyndte at blive surt, afleverede Mette Fugl sin opsigelse, mens legen trods alt stadig var god. Det var dog langt fra nemt for den garvede journalist at lægge arbejdet på hylden.

Den første tid efter kunne hun slet ikke holde ud at se nyheder i TV.

- Jeg kunne ikke holde ud hele tiden at tænke, hvorfor står jeg ikke dér? Jeg var simpelt hen nødt til at slukke for kontakten, ellers gik jeg rundt og holdt mig for ørerne og sagde bla bla bla, fortæller Mette Fugl til Søndag.

LÆS OGSÅ: Mette Fugl: Slut med TV

- Jeg har bevæget mig på kanten af en depression. Men det kan ikke være anderledes, når man hele sit liv har været en rastløs person og har skullet løbe for at komme sin egen melankoli i forkøbet, så er det svært, når man pludselig ikke kan løbe nogen steder hen.

Det tog et helt år og et hav af tårer, før Mette Fugl kom ovenpå igen.

- Jeg græd i et år. Altså ikke 24 timer i døgnet, men ja, jeg græd. Det tog mig lang tid at finde fodfæste. Det er ikke nemt at træde på bremsen efter så mange år.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Sådan fandt vi sammen igen

Det seneste års tid har hun brugt på at skrive sin nye bog "Fra koncepterne", og spille scrable med sit ældste barnebarn. Og selv om det har været hyggeligt, er der stadig en masse gode arbejdsår tilbage i Mette.

- Men jeg har ikke sagt op for at være fuldtidsfarmor. Jeg er lykkelig for at være mere sammen med dem, end jeg har kunnet før. Men jeg synes jo slet ikke, jeg er færdig med at arbejde.

Hvad hun skal lave, ved hun endnu ikke.

Sponsoreret indhold