Nyheder19. marts 2024 (opd. 19. marts 2024)

Mette Frederiksens reaktion fanget på mikrofon

Venstre har mistet Mads Fuglede til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne. Mette Frederiksens reaktion er blevet opfanget på mikrofon
Regeringen står på et papirstyndt fundament efter Mads Fugledes skift.
Regeringen står på et papirstyndt fundament efter Mads Fugledes skift.
 Foto: Leiff Josefsen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mads Fuglede smutter fra Venstre

Regeringen er for alvor ved at smuldre.

Endnu et mandat er nemlig smuttet fra det allerede skrøbelige flertal tirsdag morgen.

Der er tale om den mangeårige venstremand Mads Fuglede, der er skiftet over til den tidligere venstrekvinde Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne.

Det betyder, at regeringen nu har præcis 90 mandater, hvis man tæller de nordatlantiske mandater med.

Uden dem har regeringen kun 87 mandater mod oppositionens 89 mandater.

Den virkelighed har statsminister Mette Frederiksen reageret på.

Og det er ikke mange ord, hun kunne komme frem til oven på nyheden.

Ifølge TV 2 sad Mette Frederiksen til møde med Folketingets formand, Søren Gade (V). Her tikkede nyheden om Mads Fugledes skift ind på Gades telefon, og den følgende samtale blev opfanget af en af TV 2’s mikrofoner.

Og den lød ifølge mediet således:

Søren Gade: - Mads Fuglede er lige skiftet til Inger.

Mette Frederiksen: - Hvad for noget?

Søren Gade: - Mads Fuglede er lige skiftet til Inger.

Mette Frederiksen: - Nå.

Søren Gade: - Jeg har ikke hørt en skid.

Søren Gade sidder selv i Folketinget for det parti, Mads Fuglede lige er smuttet fra – nemlig Venstre.

Det lyder dog ikke som om, at han vidste noget om skiftet.

Sponsoreret indhold