Nyheder25. september 2022

Mette Frederiksen indkalder til pressemøde

Er mandag mon dagen, hvor valget endeligt bliver udskrevet?
Der er kun få dage til, at De Radikale vil tvinge Mette Frederiksen til et valg. Mon hun når at "trække splitten", inden andre gør det for hende?
Der er kun få dage til, at De Radikale vil tvinge Mette Frederiksen til et valg. Mon hun når at "trække splitten", inden andre gør det for hende?
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsministeriet inviterer til pressemøde i Spejlsalen mandag klokken 11, hvor regeringen præsenterer reformudspillet "Danmark kan mere III".

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Pressemødet handler om regeringens reformudspil ”Danmark kan mere III”.

Det er allerede afsløret, at det blandt andet vil betyde et forslag om, at forkorte kandidatuddannelserne med et år. Nemlig fire år i stedet for fem,

Det ventes at ramme hver anden universitetsstuderende og har på forhånd mødt kritik.

- Forslaget vil øge presset på de unge og betyde, at de får mindre tid til eksempelvis at skrive det afsluttende speciale.

- Så de bliver mindre selvstændige, og der bliver mindre tid til at have relationer ud til kommende arbejdsgivere undervejs på studiet, siger Camilla Gregersen, der er formand for fagforeningen DM, hvis medlemmer blandt andet har en naturvidenskabelig eller humanistisk uddannelse.

SE og HØR dækker naturligvis mandagens pressemøde live.

Sponsoreret indhold