Nyheder21. april 2024

Mette Frederiksen har modtaget hadbeskeder: Nu deler hun flere af dem

Statsminister Mette Frederiksen har valgt at dele flere hadefulde beskeder, hun har modtaget
Mette Frederiksen har modtaget flere hadbeskeder. 
Mette Frederiksen har modtaget flere hadbeskeder.
 Foto: Hanne Juul

– Det bekymrer mig dybt.

Sådan skriver hun i et opslag på Instagram søndag formiddag.

Desværre er hadefulde beskeder en stor del af de sociale medier.

Og flere rammes på daglig basis.

En af dem er Danmarks statsminister, Mette Frederiksen.

– Den seneste tid har jeg selv modtaget mange hadefulde beskeder og trusler. I et omfang, jeg ikke har oplevet før. Og i en tone, der er meget grov, skriver hun i et opslag på Instagram og fortsætter.

– Som statsminister skal man selvfølgelig have en høj tolerance. Sådan er det, når ens beslutninger påvirker hverdagen for mange. Når man er passioneret omkring sine holdninger. Det er et vilkår. Men der er ord og kommentarer, som er så voldsomme, at ingen skal finde sig i det. Uanset om man deltager i den offentlige debat eller blot passer sit arbejde.

Nu vælger hun at offentliggøre flere beskeder, hun har fået.

Og de er ikke for sarte sjæle.

Samtidig opfordrer hun til at andre ofre gør det samme.

– Jeg deler her nogle af de kommentarer, jeg har modtaget. Måske andre har mod på at gøre det samme. Så vi får en nødvendig debat om, hvordan vi taler ordentligt til og om hinanden.

Mette Frederiksen er langt fra den eneste, som har modtaget hadbeskeder.

Tidligere har tv-værten Sofie Linde fortalt åbent om dødstrusler og hadbeskeder, der har fået hende til at holde sig væk fra sin indbakke.

Også i forbinde med den seneste udgave af ”Robinson” var en af deltagerne hårdt ramt.

Nicole fra ”Robinson Ekspeditionen” var også offer for flere hadbeskeder.

Det blev så voldsomt, at hun måtte til psykolog.

Sponsoreret indhold