Nyheder21. februar 2021

Mette Frederiksen: - Eksperterne har regnet på tallene

Statsministeren kommer søndag med ny melding om de potentielt kommende genåbninger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Statsminister Mette Frederiksen (S) melder, at der allerede mandag kan være nyt om de danske coronarestriktioner.

Det skriver hun i en statusopdatering på sin Facebook-profil.

- Næste uge kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle flere af restriktionerne. Måske regionalt, skriver hun og fortsætter:

- Mere om det i morgen, når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier.

Mette Frederiksen slår desuden også fast, at danskerne fortsat skal være opmærksomme på den britiske variant af virussen, hvor Kolding er blandt de byer, der er blevet hårdest ramt af B117-varianten.

- Jeg er glad for, at vi har fået slået smitten ned i Danmark. Men som vi kan se i blandt andet Kolding, er den britiske mutation virkelig en stor udfordring, og det understreger, hvorfor vi skal tilrettelægge den fortsatte genåbning af Danmark forsigtigt og klogt.

Lørdag kunne Sundhedsministeret oplyse, at der onsdag vil blive meldt ud om, hvorvidt der kan læmpes på en række af de nuværende restriktioner.

Se Mette Frederiksens Facebook-opslag her:

Sponsoreret indhold