Nyheder1. oktober 2022

Mette Frederiksen afslører: Har delt detaljer om gaslækager med Liz Truss

Lørdag var Mette Frederiksen forbi Downing Street 10 for at mødes med den britiske premierminister
Statsministeren fik vendt detaljer om de aktuelle gaslækager i Østersøen med Storbritanniens premierminister
Statsministeren fik vendt detaljer om de aktuelle gaslækager i Østersøen med Storbritanniens premierminister
 Foto: Ritzau Scanpix

Krigen i Ukraine, den aktuelle energikrise og situationen med gaslækagerne i Østersøen tæt på Bornholm.

Der må siges at være politiske emner nok at taget fat på, og det lyder da også på statsminister Mette Frederiksen, som om hun Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, fik gjort netop dette, da hun lørdag besøgte Downing Street 10.

Det siger Mette Frederiksen til pressen efter mødet.

Her understregede Mette endnu en gang, at der er tale om sabotage i Østersøen, da hun får spørgsmål om gaslækagerne ud for Bornholm. Eksplosioner har medført fire lækager på gasrørsledningerne Nord Stream 1 og 2.

Meget bekymrede

- Jeg har kunnet givet nogle detaljer om, hvad der er sket lige uden for Danmark.

- Det har været vigtigt for mig at understrege, at de danske myndigheder har sagt, at dette ikke er et uheld. Dette er noget, som nogen har planlagt.

- Vi er meget bekymrede omkring situationen med Nord Stream 1 og 2. Der er tale om sabotage. Det er kritisk infrastruktur, så det er en alvorlig situation. Vi ved endnu ikke, hvem der står bag, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen mødtes lørdag med Liz Truss
Mette Frederiksen mødtes lørdag med Liz Truss
 Foto: Ritzau Scanpix
Den danske statsminister fik også lejlighed til at hilse på katten Larry the Chief Mouser som er lidt af en britisk legende efterhånden 
Den danske statsminister fik også lejlighed til at hilse på katten Larry the Chief Mouser som er lidt af en britisk legende efterhånden
 Foto: Ritzau Scanpix

Hun tilføjer, at myndigheder i Danmark, Sverige og Tyskland arbejder tæt sammen i efterforskningen.

Mette Frederiksen fortsætter senere sin travle lørdag. Her går turen til Bruxelles, hvor hun mødes med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Sponsoreret indhold