Nyheder7. december 2021

Mette F. overvejer nye coronarestriktioner

Smitten går "uhyggeligt hurtigt", og regeringen er derfor klar til at indføre nye tiltag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Myndighederne overvejer på grund af den nye coronavariant Omikron, om der skal gøres yderligere for, at pandemien ikke løber løbsk i Danmark.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen tirsdag.

- Det går uhyggeligt hurtigt. Derfor skrues der nu yderligere op for vaccinationsindsatsen. Endnu flere danskere skal vaccineres hurtigere. Det gælder bade første, andet og tredje stik.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_26.png
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringens bekymring drejer sig primært om Omikron-varianten, der breder sig lynhurtigt.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi følger udviklingen meget tæt flere gange om dagen. Myndighederne overvejer nu, om der er behov for yderligere nødvendige tiltag. Vi må og kan ikke lade pandemien løbe løbsk i Danmark, siger hun.

Ambitionen er, at der kan vaccineres op mod en halv million borgere om ugen fra næste uge.

Statsministeren uddyber, at den nye variant spreder sig meget hurtigt.

Den seneste uge er mere end 33.000 personer blevet smittet med coronavirus, og særligt de indlagte holdes der øje med.

- Det er tal, vi holder skarpt øje med. Men bekymringen handler lige nu primært om den nye variant Omikron, som spreder sig hastigt.

- Det er kun lidt over en uge siden, at de første tilfælde var bekræftet. Syv dage senere var der påvist 135 tilfælde og kun to dage efter 261 smittede, siger hun.

Sponsoreret indhold