Mette F. om skudepisoder: - Vi tager det meget alvorligt
I løbet af de seneste seks døgn har tre personer mistet livet i forbindelse med fire skudepisoder i København og omegn.
Statsminister Mette Frederiksen (S) indleder tirsdagens spørgetime i Folketinget med at slå fast, at regeringen er klar til "alle tænkelige initiativer", der kan styrke trygheden.
- Det er en fuldstændig og aldeles uacceptabel situation, som regeringen tager meget alvorlig. Der er oprettet visitationszoner i de berørte områder, og justitsministeren har nu indkaldt Folketingets parter for at drøfte situationen, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
Statsminister Mette Frederiksen tøver ikke med at tage nye initiativer i brug for at bekæmpe bandekriminaliteten. Foto: Martin Høien
- Vi er fra regeringen parat til alle tænkelige initiativer, som kan styrke trygheden både i København og resten af Danmark, lyder det.