Nyheder26. oktober 2009

Metallica: Udlover kæmpedusør på forsvunden fan

Rockbandet stiller en kvart million kroner i udsigt til den, der kan hjælpe med at finde Morgan Harrington, som ikke er set siden en koncert med bandet sidste lørdag
20-årige Morgan har været sporløst forsvundet siden en Metallica-koncert sidste lørdag
20-årige Morgan har været sporløst forsvundet siden en Metallica-koncert sidste lørdag
 Foto: Facebook

Under en koncert med Metallica sidste lørdag gik den 20-årige studerende Morgan Dana Harrington ud for at ryge en cigaret. Hun har været forsvundet lige siden.

Familien frygter, at der er sket en forbrydelse og har gennem lokalsamfundet i Charlottesville, Virginia, indsamlet 100.000 dollars i dusør. Nu spytter Metallica, med danske Lars Ulrich på trommer, yderligere 50.000 dollars oven i det beløb, således at den samlede dusør er oppe på 150.000 dollars - ca. 750.000 kroner.

- Vi er dybt bekymrede over hendes forsvinden. Vores tanker er hos Morgan og hendes familie, skriver Metallica på bandets hjemmeside.

Det lokale politi i Virginia formoder, at Morgan er blevet kidnappet, og fortsætter efterforskningen ud fra den teori.

Sponsoreret indhold