Metallica tæsker alle med deres seneste album: "72 seasons"

Der er rul i rocken på den danske albumliste.
Her flyver Metallicas seneste udgivelse, "72 seasons", nemlig direkte ind på en førsteplads.
Det fremgår af hitlisten.nu.
Albummet, som er det legendariske rockbands nummer 11 i rækken af perler, udkom den 14. april 2023, hvilket er 40 år efter deres første album - nemlig "Kill 'Em All" fra 1983.
Metallica presser hermed også Tobias Rahims album "Når sjælen kaster op", ned på en andenplads.
Dog er der én ting, der er uvant for bandet.
De er ikke nummer ét på USA's billboard-liste. Det er ifølge Ekstra Bladet ikke sket siden 1988.
Her må de nøjes med en andenplads.
Bandet, der har solgt mere 100 millioner album, er i vores lille land især kendt for at have en dansk trommeslager - Lars Ulrich.
Se Lars' ultrahurtige fødder herunder
Metallica blev grundlagt tilbage i 1981 og udgav sin første plade to år efter.
De har ikke kigget sig tilbage siden.