Nyheder10. april 2018

”Mercur”s Jon Lange: Store iværksætterdrømme

Lige nu er det familien, der har førsteprioritet i den 38-årige skuespiller Jon Langes liv. Men når børnene bliver ældre, drømmer han om at lave sit eget teater.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jon_lange.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Nogle gange skal den søde mand spille psykopat. Andre gange skal familiefaderen spille den festglade singlefyr.

Det er ikke altid, at man kan se sig selv i sin rolle. Men da Jon Lange sagde ja til rollen som Jan Irsinger i ”Mercur”, gik det hurtigt op for ham, at han har flere træk til fælles med rigmandssønnen Jan Irsinger, der er med til at starte den ulovlige radiostation Mercur.

– Han er en igangsætter og en entreprenør, og det kan jeg genkende i mig selv. Jeg er også lidt af en iværksætter – var i hvert fald, før jeg fik børn, siger Jon Lange, der sammen med sin kone Mette Marie Lei Lange har tvillingerne Hugo og Berta på fire år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jon_lange02_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

– I mine unge dage startede jeg teatergrupper og lavede teaterstykker og gjorde, hvad jeg kunne for at få jord under neglene. Så der minder vi om hinanden, vurderer Jon Lange.

Lige nu er det dog familien, der har førsteprioritet.

De er netop flyttet fra København til Køge, hvor de har købt et hus. Men når børnene bliver ældre, vil han uden tvivl finde sin indre iværksætter frem igen.

– Om fem til ti år, når de ikke længere er så afhængige af mig, kunne jeg sagtens se mig selv fuldføre en drøm om at starte et teater, siger Jon Lange.

– Så kunne jeg føre mine egne ideer ud i livet, siger den 38-årige skuespiller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jon_lange_og_mette_marie_lei_lange.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Privat danner Jon Lange par med bloggeren Mette Marie Lei Lange, 36, der står bag bloggen Twinpeaks.dk. De har sammen tvillingerne Hugo og Berta på fire år. (Foto: Mikael Rieck)

Venskab i Svendborg

Det er efterhånden halvandet år siden, at Jon Lange og de andre ”Mercur”-skuespillere jævnligt drog til Svendborg, hvor de optog TV2-serien.

Men smilet bliver stadig stort, når han tænker tilbage på tiden.

– Jeg fik nogle gode venner i Neel Rønholt og Andreas Jessen. Vi havde mange scener sammen og udviklede et godt venskab, fortæller Jon Lange til SE og HØR.

Sammen med Andreas Jessen tog han altid til Svendborg aftenen før resten af holdet, så de kunne øve replikker og scener.

– Der blev sat et venskab i vandet, og det er fortsat efterfølgende.

– Det gjorde det dobbelt så hyggeligt, og vi var et virkelig godt hold.

– Den feel good-stemning, der er i serien, havde vi også på settet, siger Jon Lange.

Du kan se meget mere til Jon Lange og de andre skuespillere mandag kl. 20.50 på TV2.

Sponsoreret indhold