Nyheder27. september 2021

Mennesker flygter ud på gaden under jordskælv på Kreta

Et større jordskælv med en dybde på to kilometer har ramt øen Kreta. Øjenvidner melder om skader på bygninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tpgrfphotos124698.jpg
 Foto: MEGA

OPDATERET KL. 9:58: Ifølge en græsk tv-station er en person død efter et jordskælv på Kreta. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Manden arbejdede i en kirke, som faldt sammen under jordskælvet.

OPDATERET KL. 12:16: Foruden den omkomne er 11 personer kommet til skade som følge af skælvet, skriver AFP. De 11 personer er efterfølgende blevet sendt på hospitalet.

-

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,5 har ramt øen Kreta i Grækenland.

Det oplyser Det Europæiske Seismologiske Center for Middelhavet (EMSC) mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skælvet havde en dybde på to kilometer.

Der er ikke umiddelbart meldinger om døde eller kvæstede. Det står ikke klart, om jordskælvet har medført skader i større omfang.

Ved havnebyen Iraklio flygtede mange mennesker ud på gaden, viser tv-billeder ifølge nyhedsbureauet dpa. Øjenvidner melder om skader på bygninger.

Flere brugere på det sociale medie Twitter skriver, at de tydeligt har kunnet mærke rystelserne.

Ifølge dpa kunne jordskælvet mærkes på hele Kreta. Også på andre græske øer var der rystelser. Det gælder blandt andet Santorini omkring 150 kilometer nord for Kreta.

Forskellige seismologiske institutter har beregnet varierende størrelser på skælvet. Det er ganske normalt i timerne og dagene efter et skælv.

Sponsoreret indhold