Nyheder9. februar 2005

MELODI GRAND PRIX: VETERAN-POP

De fleste deltagere er velkendte navne, men også gæstesolisterne er erfarne sangere, når det store popslag slås på lørdag i Forum Horsens
https://imgix.seoghoer.dk/media/3f5514d477f641c4b9715f87e0826275.jpg

Enten elsker man Melodi Grand Prix - eller også elsker man at hade det. Sådan har det været i 50 år, og på lørdag går det løs igen.2005 er et jubilæumsår for Grand Prix, for det er 50 år siden, det hele startede. Og til oktober skal Danmark være vært for et stort europæisk show, hvor en række af tidens mange vindere vil være med, og det kan f.eks. være navne som Celine Dion, Cliff Richard og Johnny Logan.Men det danske Melodi Grand Prix på lørdag i Forum Horsens bliver også en sand perlerække af velkendte og erfarne kunstnere. Ikke blot blandt deltagerne, men også blandt de mange gæstesolister er der veteraner i dansk popmusik.Keld Heick har således sammensat et potpourri over gode gamle Grand Prix-toere, som skal synges af Birthe Kjær med hjælp fra bl.a. Heick selv, Anders Frandsen og Johnny Reimar. Men også Annette Heick, Lei og Lupe Moe, Allan Mortensen, Sanne Gottlieb, Tomas Thordarson, Malene Mortensen, Lotte Feder og Gry kommer på scenen. Det hele kædes sammen af Jarl Friis-Mikkelsen.Deltagerne i det danske Melodi Grand Prix har selv kunnet bestemme, om de ville synge på dansk eller engelsk, og kun tre har valgt dansk. Og de dyster om at repræsentere nationen ved det internationale popslag i Ukraines hovedstad Kiev den 25. maj.Læs om alle deltagerne og få en stemmeseddel med ugens nummer af SE og HØR

Sponsoreret indhold