Nyheder27. august 2009

Melodi Grand Prix: Aalborgenserne får æren næste år

Dansk Melodi Grand Prix 2010 bliver afviklet i Aalborg, hvor hele byen vil stå i den rytmiske musiks tegn
Efterfølgeren til Niels Brinck som vinder af Melodi Grand Prixet skal næste år findes i den nordjyske hovedstad
Efterfølgeren til Niels Brinck som vinder af Melodi Grand Prixet skal næste år findes i den nordjyske hovedstad
 Foto: All Over

6. februar 2010 danner Gigantium i Aalborg ramme om finalen i Dansk Melodi Grand Prix.

- Aalborg har gennem det seneste årti markeret sig stærkt som en dynamisk kultur- og musikby, fra Utzonhuset på havnen til det livlige kultur- og musikmiljø i Aalborg Kongres & Kultur Center. Vi har 2 gange tidligere afholdt succesfulde finaler i Aalborg. Med sit rige musikliv synes vi, at byen igen vil være en fantastisk ramme om Dansk Melodi Grand Prix. Så vi finder det meget passende at lade Aalborg være årets Grand Prix-by 2010, siger DR1's underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme til nordjyske.dk.

Aalborg har sat sig som mål at slå et ekstra stort slag for den rytmiske musik i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix 2010, og direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center, Ernst Trillingsgaard klar til at sætte alle sejl.

- For år tilbage skabte vi ideen i Aalborg om at involvere hele byen, når en Melodi Grand Prix-finale skulle sendes herfra. Og vi er meget glade for, at DR har taget ideen op og nu viderefører den. Alle vores kulturinstitutioner, kommunens eventafdeling, Aalborg City og Jomfru Ane Gade er klar til at skabe en stor fest og masser af aktiviteter omkring Dansk Melodi Grand Prix 2010, siger Ernst Trillingsgaard til nordjyske.dk.

Sponsoreret indhold