Nyheder19. januar 2024

"Meget voldsomme tal": Hver femte LGBT+-elev mistrives

LGBT+-elever trives langt værre i folkeskolens øverste trin, på ungdomsuddannelser og på FGU-institutioner
40 procent af LGBT+-eleverne angiver en lav livstilfredshed.
40 procent af LGBT+-eleverne angiver en lav livstilfredshed.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lavt selvværd, ensomhed, oplevelser af diskrimination og selvskade er udbredt blandt LGBT+-elever i folkeskolens øverste klassetrin og på ungdomsuddannelser og FGU-institutioner, hvor LGBT+-eleverne udgør godt 13 procent.

Dårligdommene er langt mere udbredt end blandt deres jævnaldrende og klassekammerater, hvor mistrivsel ellers i forvejen er et problem.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Det skriver Dagbladet Information.

Der er tale om "meget voldsomme tal", siger Jane Greve, der er professor ved Vive og projektleder for undersøgelsen.

40 procent af LGBT+-eleverne angiver en lav livstilfredshed.

Næsten hver fjerde melder om lavt selvværd, og omtrent hver femte viser tegn på svær angst og depression.

Alle tallene er cirka dobbelt så høje som hos ikke-LGBT+-elever.

I grundskolen siger 40 procent af LGBT+-eleverne, at de har skadet sig selv inden for det seneste år. Det samme gælder for 13 procent af de øvrige elever.

Tallene for grundskolen gælder primært eleverne i 9. klasse, da undersøgelsen er foretaget blandt 15-25-årige.

På ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne er hyppigheden af selvskade to til tre gange højere blandt LGBT+-elever end blandt deres klassekammerater.

- Mange udtrykker utryghed ved at være i skolen og oplever alle mulige former for diskrimination, chikane og nogle endda vold, siger Jane Greve, der mener, at det er oplagt, at mistrivslen "også er en samfundsøkonomisk omkostning".

Undersøgelsen er en del af regeringens LGBT+-handlingsplan fra 2022, som blandt andet lagde op til at undersøge LGBT+-elevers trivsel nærmere.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er "langtfra tilfreds" med tilstanden.

I et skriftligt citat henviser han til en handlingsplan, som regeringen præsenterede i 2022.

- Vi har allerede sat gang i flere af tiltagene i vores handlingsplan, og vi vil i det kommende år sætte gang i de resterende, lyder det.

Han tilføjer, at regeringen sidste år nedsatte en trivselskommission, som skal hjælpe med at finde ud af, hvad man generelt kan gøre for at hjælpe de børn og unge, der ikke har det godt.

Sponsoreret indhold