Nyheder23. januar 2022

Medlem af Taliban-delegation kobles til norsk journalists død

Lørdag landede 15 medlemmer fra Taliban-delegation i Norge. En af dem er bror til leder bag dødeligt angreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/22022729788341-1920x1279we.jpg
 Foto: Terje Bendiksby/AP/Ritzau Scanpix.

Et af medlemmer af den Taliban-delegation, der landede i Norge lørdag, bliver koblet til et dødeligt angreb på et hotel i 2008.

Medlemmet er bror til lederen af Haqqani-netværket, som stod bag angrebet på hotellet Serena i den afghanske hovedstad, Kabul.

Her blev den norske journalist Carsten Thomassen skudt og dræbt.

Også en embedsmand fra det norske udenrigsministerium blev såret under angrebet, mens fem andre blev dræbt.

rådgiver i ministerie

Delegationsmedlemmet Mohammed Anas Zadran, der også er kendt som Anas Haqqani, er i dag seniorrådgiver i indenrigsministeriet i Afghanistan.

Han er et af de 15 medlemmer af den delegation, der skal forhandle på Soria Moria-hotellet i Oslo de næste tre dage, skriver avisen VG.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220123-090318-2-1920x1280we.jpg
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Her ses en del af Taliban-delegationen på vej til Norge. Anas Haqqani er manden bagerst til højre. Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Ifølge NRK er Anas Haqqani på USA's sorte liste for at have forbindelse til terroraktiviteter. Han er desuden lillebror til den berygtede Sirajuddin Haqqani.

Sirajuddin Haqqani er i dag indenrigsminister i Afghanistan og var tidligere leder af Haqqani-netværket, som ifølge FN's Sikkerhedsråd stod bag angrebet i 2008.

reagerer voldsomt

Jan-Erik Smilden, der er tidligere udenlandsjournalist på Dagbladet, reagerer voldsomt på, at Anas Haqqani er med i den delegation, der er landet i Oslo.

Han undrer sig over, hvor nøje det norske udenrigsministerium har tjekket op på deltagerne.

[node:advert-in-body_2

- Jeg reagerer som ven og kollega til Carsten, fordi jeg synes, det er så forfærdeligt, at Anas Haqqani er med i delegationen og kommer til Norge, siger han.

Udenrigsministeriets pressevagt Guri Solberg bekræfter over for Dagbladet, at Anas Haqqani er i Norge.

første gang

Det er første gang, siden at Taliban overtog magten i Afghanistan, at den militante bevægelse skal mødes med repræsentanter fra Vesten.

Taliban skal efter planen tale om blandt andet nødhjælp og menneskerettigheder med de vestlige repræsentanter.

EU, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien er blandt de lande, der deltager.

Sponsoreret indhold