Nyheder26. november 2013

Medinas veninde udsat for grov vold

Sangbaben støtter voldsramte familier
https://imgix.seoghoer.dk/media/55b54a4be6344f81bf2af1b18e9362af.jpg
 Foto: Børn og unge i voldsramte familier

For første gang vælger popsangerinden Medina at blive ambassadør for en forening.

Efter at have været vidne til en veninde, der måtte flygte ud af landet på grund af et voldeligt forhold, har Medina valgt at støtte foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier. Foreningen hjælper hvert år 5500 børn og unge, der er blevet udsat for vold af familiemedlemmer eller kærester.

- Jeg er personligt meget berørt over en tæt veninde, der havde en voldelig kæreste, som terroriserede hende og til sidst lænkede hende til en radiator. Hun havde mistet alt håb.

Medina alene på ferie: Kyssede med skuespiller

- Selvom hun søgte hjælp hos kommunen, hjalp de hende ikke. Hun endte med at flygte ud af landet med lånte penge. Dette problem kræver lys nu, forklarer Medina i en pressemeddelelse.

Der er i gennemsnit to elever i hver skoleklasse, der lever i en familie, som er belastet af vold. Det er et tabu, som Medina nu vil have brudt.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får mere opmærksomhed på at få brudt tavsheden om et emne, der berører langt flere, end man tror, og det vil jeg gerne hjælpe til med, siger hun.

Medina vil bruge de sociale medier som Facebook og Twitter til at dele foreningens budskaber med sine fans.

Medina stjæler Christopher fra model

På Facebook har sangerinden 142.000 fans, mens hun har 105.000 følgere på Twitter.

Sponsoreret indhold