Nyheder11. december 2014

Medinas travle dag

På samme dag når hun både at spille sammen med en skadet Rasmus Walter og lave musikvideoer med glade børn til DR Ultra
Medina på den røde løber til Modeugen 2014
Medina på den røde løber til Modeugen 2014
 Foto: Mikael Rieck

Noget tyder på, at Medina arbejder på at give sine fans en tidlig julegave.

I hvert fald lagde den danske sangerinde onsdag et billede op på sin Instagram-profil, hvor hun løfter sløret for et muligt samarbejde med en af Danmarks mest populære musikere.

På billedet er Medina nemlig sammen med den folkekære sanger Rasmus Walter, som på grund af en bizar skade dog ikke ser ud til at være helt i topform.

LÆS OGSÅ: Medinas nedtur: Brød sammen og blev indlagt

- Jeg spiller musik med Rasmus Walter i dag! Men han har stukket en skruetrækker i sin hånd og er skadet. Øv! skriver sangerinden om billedet, hvor hun sidder ved siden af Walter, der har forbinding om sin ene hånd.

Og efter den 32-årige stjerne spillede og sang sange med "Endeløst"-hitmageren, fik hun også tid til at mødes med DR-værten Joakim Ingversen for at lave en UltraLyd-musikvideo.

LÆS OGSÅ: Medina efter bruddet: Vi er stadig venner

- Jeg laver sjov med UltraLyd, Joakim Ingversen og en masse dejlige unger i aften, skriver Medina således om et Instagram-billede, hvor hun står sammen med DR-værten, der i 2012 vandt Vild med dans.

UltraLyd er et koncept fra tv-kanalen DR Ultra, hvor danske musikere i samarbejde med netop Joakim Ingversen og en masse børn laver nye musikvideoer til deres egne numre.

LÆS OGSÅ: Kvæstet Medina aflyser koncert

Medinas ekskæreste Christopher har tidligere medvirket i en af disse børnevenlige musikvideoer, og det samme har stjernemusikere som Burhan G og Shaka Loveless.

Se de sjove musikvideoer fra Ultralyd her.

Og se Medina lave musik med Rasmus Walter her:

Sponsoreret indhold