Nyheder5. september 2012

Medinas hjerte: Til salg for 3000 kroner

Noget af popprinsessen kan købes for penge
Medina kan andet end at sælge musik
Medina kan andet end at sælge musik
 Foto: All Over

Medina er så populær, at selv det mindste penselstrøg fra den storhitende popdarling kan sælges til flere tusinde kroner.

Den nye stiftelse "Kunsten at redde Liv" har fået 19 kendte kunstnere til at male et kunstværk til fordel for et projekt, der skal få flere hjertestartere ud i landet.

Kunstværkerne er nu sat til salg på auktionssiden QXL.dk, hvor højestbydende kan få fingrene i et maleri af kendisser som Medina, Sanne Salomonsen, Danser med Drenge, Lis Sørensen og Aura Dione.

Læs også: Christopher: Flytter ind hos Medina

Auktionen stopper om ni dage, men allerede nu er det tydeligt at se, at de mest eftertragtede kunstværker, er dem af Medina og rockmama Sanne Salomonsen.

Vil man eje Medinas maleri, der forestiller et lyserødt hjerte, skal man lige nu hoste op med over 3.075 kroner.

Til sammenligning ligger Sannes maleri i dag, onsdag, på 3.025 kroner.

Knap så eftertragtet er Tim Christensens maleri, der lige nu går for omkring en tusse, medmindre en person afgiver et højere bud.

Læs også: Sanne Salomonsen: Scorer som en mand
Pengene går ubeskåret til "Kunsten at redde Liv". Se de mange kunstværker på QXL.dk.

Og se en YouTube-video med de mange hjertekære kunstnere her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube




Sponsoreret indhold