Nyheder8. august 2011

Medina tilbage hos sin eks

Popstjernen fletter igen fingre med danseren Mathias Arvedsen
Meget tyder på, at Medina og Mathias ikke var helt færdige med hinanden alligevel
Meget tyder på, at Medina og Mathias ikke var helt færdige med hinanden alligevel
 Foto: All Over

Den succesfulde sanger og hendes kæreste gennem et par år, danseren Mathias Arvedsen, gik i slutningen af maj pludselig fra hinanden.

Mathias flyttede i nattens mulm og mørke ud af Medinas penthouselejlighed i København og bekræftede bruddet, som SE og HØR kunne afsløre.

- Det har været en svær beslutning, men vi er enige om, at det rigtige for os to lige nu er ikke at være kærester, sagde han dengang til Billed Bladet.

Læs også: ELLE har historien om Medinas hals-tatovering her!

Også Medina valgte at holde en dør åben og sagde, at forholdet ikke var helt dødt.

- Lige nu var det bare sådan, det skulle være. Vi elsker stadig hinanden rigtig højt, forsikrede Medina overfor Starlounge.

Læs også: Os to og mine lagner

Siden bruddet er popstjernen blevet sat i romantisk forbindelse med flere andre mænd, blandt andet sangskriveren Troels Nielsen og sin pop-kollega Xander Linnet. Men nu tyder meget på, at hun og Mathias igen har fundet sammen.

Det er Ekstra Bladet som har fundet de to turtelduer på Bornholm, hvor de var på ferie sammen. Avisen bringer billeder af ekskæresterne der nusser på stranden.

- De virkede meget glade for hinanden og opførte sig som kærester. Han gik og holdt om hende og tog hende på numsen, fortæller en kilde til Ekstra Bladet.

Læs også: Medina elsker stadig Mathias

Hverken Medina eller Mathias Arvedsen har kommenteret billederne.

Sponsoreret indhold