Medina til fans: Hold nu kæft!

Selv om Medina er langt fra Danmark kan hun stadig skabe debat.

Selv om Medina er langt fra Danmark kan hun stadig skabe debat.

Foto: Dan Mariegaard

Sangstjernen Medina hygger sig i disse dage i varme omgivelser i Marrakech i Marokko.

Hun er på "hemmelige optagelser" i Marokko, men får tilsyneladende også tid til at slappe af ved poolkanten på sit opholdssted.

Hun har postet flere fotos af sig selv i bikini - en påklædning der er ganske naturlig i 25 graders varme i Marrakech.

I dag har hun på Instagram postet et foto af sig selv fra navlen og nedefter, mens hun slikker solskin.

Billedet er ganske uskyldigt, og alt er dækket til af et par hvide bikini-trusser.

Billedet er ledsaget af teksten:

- Hmmmm maybe we should start working!!

De første 40-50 kommentarer fra Medinas følgere er alle positive og kommenterer hendes kulør og krop.

Men "dlanggaard" er ikke tilfreds med billedet af Medina.

- Sikke en skam at store forbilleder for de unge uploader billeder af "bikini bridges" :(, skriver dlanggaard på Medinas Instagram-profil.

En bikini-bridge eller på godt dansk en bikini-bro er et skønhedsideal, hvor piger stræber efter, at bikinitrusserne kun må røre huden på hoftebenene. Et sådant ideal kræver, at pigerne er alt for tynde.

Men Medinas bikinitrusser hviler også på stjernens mave og ikke kun på hoftebenene, så en meget udtalt bikini-bro er der ikke tale om.

Medina: Hold nu kæft!
Og Medina farer da også selv i flint over dlanggaards kommentar.

- HOLD NU KÆFT!

- HOLD NU KÆFT!

- Smil og vær lidt glad, skriver Medina.

Andre af Medinas følgere kritiserer "dlanggaard", som dog får opbakning fra "louiselindehoej", der mener, at mange unge piger vil sulte sig for at komme til at ligne Medina.

Det får debatten til at eskalere yderligere, og Medina bemærker selv på et tidspunkt, at "det er utroligt, at et flot billede kan skabe sådan en debat, men man kan da kun grine af det;)".

Debatten om Medinas uskyldige foto har hidtil resulteret i små 100 kommentarer på Instagram.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close