Nyheder6. november 2012

Medina: Sviner amerikanerne til

Popsangeren dummede sig med pinlig bemærkning
https://imgix.seoghoer.dk/media/396d7f43496441d887e4a846290d3abb.jpg
 Foto: Thomas Laursen




Der er ingen tvivl om, hvem popdronningen Medina ville stemme på ved dagens præsidentvalg i USA, hvis hun var amerikansk statsborger.

- Jeg vil klart stemme på Obama, sagde hun i går aftes ifølge eb.dk ved pre-party'et for MTV European Music Awards i Øksnehallen, København.

Så langt, så godt. Men der skulle Medina så være stoppet med de politiske betragtninger.

- Man skal være racist eller dum for at stemme på ham den anden, sagde hun efterfølgende med henvisning til den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney.

Sexede Szhirley: Kopierer Medina

Med den bemærkning fik hun nemlig skåret knap 150 mio. amerikanere over én kam og grupperede dem som enten dumme eller racister. Formentligt ikke den bedste måde for Medina at skabe succes for sig selv i USA.

I det hele taget har den populære sanglærke aldrig været helt skarp på det politiske felt. Da der sidste år i september var Folketingsvalg herhjemme, spurgte Politiken hende, om hun havde tænkt sig at stemme.

- Nej, for jeg ved slet ikke, hvad vi stemmer om. Hvad stemmer man om? spurgte hun, hvorefter Politiken forklarede, at man stemte om, hvem der skulle sidde i Folketinget de næste fire år.

- Altså, hvem der skal være statsminister? Nå, shit. Nej, jeg skal heller ikke stemme denne gang, for jeg har ikke tid til at sætte mig nok ind i tingene. Men jeg vil opfordre alle andre til at stemme og så videre (...) Lad os snakke om noget andet...

Medina: Gi'r Roskilde fingeren

Sponsoreret indhold