Nyheder2. marts 2013

Medina: Sletter fest-foto fra Aarhus

Popdivaen skaffer sig af med billede fra den famøse nat, hvor hun hyggede med Xander
Af af
Medina forsøger at fjerne de virtuelle spor.
Medina forsøger at fjerne de virtuelle spor.
 Foto: All Over

Medina havde en både fuld og meget morsom aften, hvis man skal dømme ud fra det, hun selv lagde på nettet, da hun var en smuttur i Aarhus sidste weekend.

Sammen med vennen Oliver Kesi og en anden fyr poserede popdivaen foran kameraet for at informere sine fans om, hvad hun nu havde gang i.

Men efter SE og HØR i denne uge kunne afsløre, at Medina hyggede sig lidt for meget med popdrengen og ekskæresten Xander selvsamme aften, har hun ikke lyst til, at der skal ligge fotos fra begivenheden på nettet længere.

Medina: Utro med kendt popstjerne

Derfor har hun pillet festbilledet af sig selv, Oliver Kesi og den tredje fyr af sin Instagram-profil.

Som billedtekst til det nu forsvunde foto informerede sangerinden om, at hun var i Aarhus, og at begge drenge var singler, så pigerne skulle bare komme.

Men Medina glemte åbenbart, at hun ikke selv var single. Og det resulterede altså i en hed aften med Xander.

Medina: Se hende i bikini

Siden har festglade stjerne brugt tiden på at understrege, hvor trist hun er, og lagt billeder og tekst på nettet, der viser den ulykkelige tilstand frem.

"Tvungen isolation. Stop med at leve live og lad det hele falde sammen", lyder en af hendes modløse kommentarer.

Imens forsøger hendes kæreste Christopher at virke glad og tilfreds, når han kommunikerer med sine fans på diverse sociale medier.

Læs alt om Medinas utroskab og se de afslørende billeder i denne uges SE og HØR.

Medina: Nægter at undskylde for sin livsstil

Sponsoreret indhold