Nyheder15. september 2010

Medina: Lever det vilde stjerneliv

Sangeren kaster om sig med penge, og shopper masser af dyr luksus til sig selv og kæresten
Medina griner hele vejen til banken
Medina griner hele vejen til banken
 Foto: Claus Poulsen

Velkommen til Medina. I sangerens verden er penge tydeligvis noget der skal bruges, og gerne i en ruf og helst på luksus ting.

I weekenden smed hun om sig med penge, da hun besøgte Simons Natklub i København sammen med kæresten Mathias Arvedsen og nogle venner. Der blev brugt en mindre formue og da det smukke unge par forlod stedet lagde Medina 3000 kroner i drikkepenge, skriver MSN Starlounge.

Røde såler

Men den petit sanger ødsler ikke hele formuen væk på boblevand. Dyrt tøj, endnu dyrere sko og afsindigt dyre tasker fylder godt op i klædeskabet hos baben.

Læs mere: Medina som skuespiller

- Jeg er solgt for lækre ting, men jeg har for meget tøj. I sidste måned brugte jeg 30.000 kroner, men jeg er også god til at give væk, har Medina sagt til Ekstra Bladet.

Lyst til at bruge penge? Besøg shop.dk

På fusserne har hun gerne Christian Louboutin stiletter, og de er kendt for de røde såler og en minimumspris på omkring 3.500 kroner for et enkelt par. Hvis man som Medina er glad for høje hæle, så kan det hurtigt blive en dyr affære.

Dyre tasker

Over armen hænger der hver dag en designertaske, hvis pris mest minder om en månedsløn - før skat.

Hun har blandt andet en So Kelly Togo taske fra mærket Hermes til den nette sum af 22.000 kroner. Og den er blot en blandt mange. Hun er også den lykkelige ejer af en Birkin Bag af samme mærke, der hurtigt kan koste 50.000 kroner.

Kæreste-kroner

Men det er ikke kun hende selv, der bliver forkælet. Kæresten nyder også godt af, at Medina er et internationalt hit. I vinters inviterede hun ham både til Egypten og til Thailand.

Hun trak virkelig i spendérbukserne, da hun for nylig forærede ham et cognackursus og et hammerdyrt ur - en Rolex-model, der kun er produceret i ganske få eksemplarer, prisen på sådan et ligger på minimum 400.000 kroner.

Læs mere: Medina er hudløst ærlig

Men han er også sød til at give sin store kærlighed ekstravagante gaver. Da parret nød et par dage i Berlin overraskede han hende med en hvidguldsring besat med diamanter og en ametyst.

Vil du være lækker som Medina? Så besøg seoghoershoppen.dk

Parret er nu flyttet sammen i en penthouselejlighed, hvor de virkelig kan nyde livet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/musik/september/rige-medina-txt-jpg.jpg

Medina sammen med sin øjesten Mathias (Foto: Birger Vogelius)




Sponsoreret indhold