Nyheder10. oktober 2009

Medina: Hjemsøgt af John Mogensens mor

Den kønne sangerinde blev skræmt fra vid og sans, da et spøgelse kastede sko og stearinlys efter hende
Medina blev skrækslagen, da et spøgelse kom på besøg i hendes lejlighed
Medina blev skrækslagen, da et spøgelse kom på besøg i hendes lejlighed
 Foto: All Over

Medina hitter i øjeblikket stort med sangen "Kun for dig, kun for mig". Men Medina har oplevet meget mere end glad pop.

En dag da hun sad i sin lejlighed, som hun delte med en veninde, fløj der pludselig sko, stearinlys og skuffer rundt, og et chatol, der ellers ikke kunne åbnes, blev pludselig revet op.

- Vi løb grædende i skræk op ad Store Kongensgade, fortalte Medina, da hun besøgte Casper Christens talkshow "Aloha!".

Senere talte Medina med en clairvoyant, som fortalte, at det var danskpop-legenden John Mogensens afdøde mor, der havde besøgt dem i lejligheden.

- Vi spurgte udlejeren, om han vidste noget, og han fortalte os, at det var rigtigt, at hun var død i lejligheden.

Sponsoreret indhold