
Mens Medina har givet koncerter og hygget med sin nye kæreste i Los Angeles, USA, har flyttemænd tømt hendes 149 kvm. store penthouse-lejlighed på Havneholmen i København.
Flyttemændene havde travlt i weekenden, hvor de både brugte trapperne og fik møblerne ned ved hjælp af en lift. Flere store lastbiler blev fyldt op med indbo og flyttekasser.
Læs også: Trekantdrama: Medina stjæler Christopher fra model
Medina har i et par år boet i det topmoderne beboelsesområde bag Fisketorvet på Vesterbro i København. Da hun dannede par med danseren Mathias Arvedsen, havde han også bopæl i den lejede luksuslejlighed med udsigt over Københavns Havn og det ultrasmarte nybyggeri på Islands Brygge.
Læs også: Medinas nye kærlighed
Sangerinden købte i februar en treværelses lejlighed i Jægergårdsgade i Aarhus. Det vides ikke, om hun nu har tænkt sig at flytte til Smilets by. Hendes nye kæreste er sangeren Christopher - derudover tæller inderkredsen Medinas to hunde, yorkshire-terrierne Eddie og Walter.

Der skulle to store biler til at rumme Medinas indbo (Foto: Lise Bondesen)