Annonce
Nyheder3 timer siden (opd. 1 time siden)

Medie: Ingen spil-reklamer under sportskampe

Spilreklamer er begyndt at fylde mere og mere, mens løsningerne på spilafhængighed er udeblevet
Superligakampen mellem Sønderjyske og FC Fredericia på Sydbank Park i Haderslev mandag den 20. oktober 2025.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Der skal ikke reklames for gambling under Superliga-kampe i fremtiden.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Der skal gøres op med reklamer, der lokker tv-seerne til at spille om penge, når de ser sport i fjernsynet.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Aftalen indeholder blandt andet et såkaldt "fløjt-til-fløjt-forbud", der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Det fremgår af aftalen, som skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede på et pressemøde fredag morgen.

Annonce

- Aftalen tager et markant og vigtigt skridt i forhold til at sige fra over for spil. Over for det massive tryk, unge ser, for at få dem til at spille.

- Vi har brug for, at man kan se en fodboldkamp uden at blive tæppebombet af reklame, siger skatteministeren.

Aftalen er landet efter flere års forsøg på at nå til enighed. Regeringen er nået til enighed med alle Folketingets oppositionspartier med undtagelse af Liberal Alliance, der trak sig fra forhandlingerne torsdag.

Annonce

Med den nye aftale får behandlingsstederne otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed, og Spillemyndigheden får styrkede beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Den indeholder ikke et totalforbud på spilreklamer.

Den primære finansiering af spilaftalen er en nedsættelse af godtgørelsesprocent, der giver mellem 25 og 40 millioner kroner årligt.

Annonce

Aftalens initiativer koster 13 millioner kroner i 2026, hvilket stiger til 44 millioner kroner i 2027 og derefter 40 millioner kroner varigt fra 2028 og frem.

Initiativerne skal træde i kraft senest 1. januar 2027. Nogle af initiativerne er dog forligsbelagt, og da forligspartiet Liberal Alliance har sagt nej til aftalen, vil de først kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Annonce

Ane Halsboe-Jørgensens tre forgængere Morten Bødskov (S), Jeppe Bruus (S) og Rasmus Stoklund (S) har alle lovet at indkalde til forhandlinger for at få udbedret den spilafhængighed, som mange borgere lider af.

Mens løsningerne på spilafhængighed er udeblevet, er spilreklamer begyndt at fylde mere og mere. Næsten 500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af et pengespilsproblem.

Annonce

En opgørelse, som Kantar Media har foretaget for DR, viser, at antallet af spilreklamer vist på tv er steget 70 procent fra 2020 til 2024. I radioen er stigningen 102 procent.

Regeringen nedsatte i 2022 et "ungespilpanel", som i 2024 anbefalede regeringen at forbyde spilreklamer.

Annonce

Sponsoreret indhold